CINDY MALMBERG
Mød mig og min bog og få en snak. Selvom jeg indtil videre kun skriver romance, så snakker jeg gerne om andet – så stil endelig spørgsmål.
Det er muligt at købe signerede eksemplarer af både kortromanen og antologien til messepris, hvis det kan friste.
PROFIL
Romance-forfatter Cindy Malmberg (f. 1981) her. Hej! Jeg arbejder til dagligt som koordinator i et kompetencecenter. Fritiden bliver gerne brugt på Pokémon jagt med børnene eller med hænderne flittigt glidende hen over tastaturet, så mine mange idéer kommer til live.
Jeg har siden barndommen elsket det skrevne ord. Den stille pige skrev lange stile i folkeskolen, forskellige typer artikler og anmeldelser til onlinemagasiner gennem ungdommen og begav mig endeligt ud i novellernes verden i 2019 som en del af en personlig rejse.
I 2022 debuterede jeg med kortromanen (B)LIV på forlaget Baadsgaards Books og har siden da fået udgivet to noveller på samme forlag.
Læsere, som er vilde med romanerne Vild med dig og Varm på dig af Melanie Harlow, vil også elske min kortroman (B)LIV.

UDGIVELSER
Kortromanen (B)LIV, Baadsgaards Books, 2022
Novellen Lucy(fer) – Fandens til jul, antologien Mit Hjertes Længsel, Baadsgaards Books, 2022
LÆS MERE
