HANNAH LIE
På min stand kan du bladre lidt i min første historiske roman, Bjergtaget – Trudel og huset Berghof, og får lyst til at købe min bog, fordi du måske finder det vildt spændende at følge en ung pige, der bliver ”genopdraget” i en nazistisk ungdomsorganisation i 1930’ernes Tyskland. Bogblogger SimoneKarlasboeger skrev bl.a. om Bjergtaget: ”Det er en fortælling om, hvad krig får mennesker til at gøre. En spændende fortælling… med mange forskellige personers perspektiver. … det er også disse mange perspektiver, som får karaktererne til at fremstå ikke særlig søde og det er en god vinkling på netop, hvordan død og ødelæggelse nedbryder mennesker i krig.” Desværre meget aktuelt med den
nuværende krig i Ukraine.
Ja, jeg er bange for, at det er lidt tunge emner jeg har på min stand, for min anden historiske roman handler om en ung mand, der betalte en høj pris for den ytringsfrihed og personlige frihed vi har i dag. Han hed Malthe Bruun og blev som 24-årig i 1799 landsforvist, fordi han havde kæmpet for ytringsfriheden i 1790’ernes enevældes København. Han blev dømt for majestætsfornærmelse, hvilket var den værste forbrydelse under enevældet. Håber du alligevel er blevet lidt nysgerrig efter at lægge din vej forbi min stand trods de alvorlige emner. Jeg brænder simpelthen for at fortælle om mennesker og deres vildt fascinerende liv, hvad enten det foregår i årene omkring Den Franske Revolution eller Anden Verdenskrig.

PROFIL
Jeg elsker at skrive og øver mig hele tiden på at blive bedre og bedre. Og det gør mig lykkelig at skrive og formidle de billeder jeg har oppe i mit hoved på en så medrivende og fantastisk måde,
der gør, at du slet ikke kan slippe mine historier. Samtidig er jeg en stor fan af historiske romaner og læser mange historiske romaner og fagbøger om historiske emner. Emnerne spænder lige fra Oplysningstiden(1700-tallet) og op til Anden Verdenskrig. Min første roman er fra tidsperioden Anden Verdenskrig, mens min næste historiske roman foregår i tiden omkring Den Franske Revolution (1789) og op til slutningen af 1820’erne.
Jeg deltager også i den offentlige debat med læserbreve i fx Berlingske eller Jyllands Posten, men synes også, at det er vigtigt at engagere sig i ens lokalsamfund. Jeg er fx medlem af Oppe Sundbys menighedsråd, synger i kirkens kor og er dermed til at gøre en forskel for mit lokalsamfund.
Udgiver podcasten SKRIVEtanterne sammen med Susanne Lykke og Hannah Lie.
UDGIVELSER
Højsangen, forlag Ragnar, 2020,
Bjergtaget – Trudel og huset Berghof, forlag Ragnar, 2020,
Kommende roman Vejrhanen, Malthe Bruuns rejse – fra barn i Thy til verdensberømt geograf i Paris, forlag Lykkedal 2022.
LÆS MERE
website: www.forlagetragnar.dk
Facebook: Forlagetragnar – Hannah Lie
Instagram: forlaget_ragnar
Skrivetanterne Podcast (buzzsprout.com)
SKRIVEtanterne er forfatterne Susanne Lykke, Rie Skovgaard og Hannah Lie.
SKRIVEtanterne (@skrivetanterne) • Instagram-billeder og -videoer

