Design din egen forside
Egedal Bogfest og Egedal Bibliotekerne er klar med en bogkonkurrence til alle børn. Samlet præmiesum for over 2.000 kr.
Vinderne får direkte besked den 4. oktober 2025.
Alle tegninger udstilles til Egedal Bogfest, på Egedal Rådhus den 4. oktober ml. kl. 11-15.
SÅDAN GØR DU Tag et tegneark og lav din egen forside. Du bestemmer selv om du tegner, maler, laver collage eller bruger din computer. Aflevér dit bidrag på et af Egedals biblioteker senest torsdag den 2. oktober. SKRIV DIT navn, alder, telefonnummer og evt. din mail.

Flotte bogpræmier
Alle børn er velkomne til at deltage!
Alt hvad du skal gøre, er at tænke over en bog du ville skrive og derefter designe din egen bogforside. Her er en masse der skal overvejes – hvilken slags bog er det, hvad er titlen, skal man tegne eller måske bruge billeder. Der er helt frit spil inden for genre – måske vil du lave en forside til en fagbog om solen, eller en forside til en tegneserie om en superhelt. Kun fantasien sætter grænser!

Første præmie
Værdikupon på 500 kr. og en valgfri malebog fra Eva Ehler (stand 42). Værdikuponen kan anvendes til at købe lige de bøger du ønsker på Egedal Bogfest den 4. oktober. Samlet værdi op til 649 kr.

Anden præmie
Værdikupon på 300 kr. og en valgfri malebog fra Eva Ehler (stand 42). Værdikuponen kan anvendes til at købe lige de bøger du ønsker på Egedal Bogfest den 4. oktober. Samlet værdi op til 449 kr.

Tredje præmie
Værdikupon på 100 kr. og en valgfri malebog fra Eva Ehler. Værdikuponen kan anvendes til at købe lige de bøger du ønsker på Egedal Bogfest den 4. oktober. Samlet værdi op til 249 kr.

5 ekstra præmier
Udover de tre hovedvindere, kårer dommerpanelet 5 ekstra vindere, der hver modtager en gratis valgfri malebog af Eva Ehler, værdi op til 149 kr. De 5 ekstra præmier findes på baggrund af "en ekstra ordinær idé". Det kan være en særligt fængende titel, en sjov figur eller andet.
Sådan kåres vinderne
Dommerpanel
Ved åbningen af Egedal Bogfest vurderes alle de forslag som Egedal Bibliotekerne har modtaget. Dommerpanelet består af Illustrator Eva Ehler (stand 43), Redaktør Birgitte Andersen (Stand 54), Forfatter Rie Skovgaard (Stand 44) og Børnebibliotekar Ida Kristine Jensen. Vinderne bliver kontaktet direkte.