Mette Sejrbo

Ved du, hvorfor det hedder en medisterpølse? Kig forbi min stand og find ud af det! Her kan du også høre mere om den kommende bog i Ulfhedin-sagaen - Vølvens æt. Jeg har også en ungdomsbog om surferpigen Sara på trapperne. Du kan også høre meget mere om alt fra jernalderen i Norden, over urtemedicin, mad og livet dengang, til folketro og myter om vætter, jætter og ikke mindst de mørke. Der vil naturligvis være mulighed for at købe de tre første bind i serien, til messepris. Har du allerede bøgerne, er du velkommen til at tage dem med og få dem signeret.
Om forfatteren

(Egedal, Ølstykke)

Jeg hedder Mette Sejrbo, er 45 år gammel, bosiddende i Ølstykke.
Jeg skulle slet ikke have været forfatter. Men jeg elsker varulve og vampyrer, så da genren eksploderede i start 10’erne, blev jeg så inspireret, at den her idé tog form. Det hele skulle tage udgangspunkt i de gamle nordiske sagn og myter, krydres med masser af fakta, og centreres af en episk kærlighedshistorie. Sådan blev Ulfhedin-sagaen til, og jeg blev bidt af at skrive.
I december 2018 gik jeg skridtet videre og blev redaktør hos forlaget DreamLitt. Dette førte til, at jeg sammen med min mand, her i foråret 2021, kunne stifte Forlag Falkenborg,
Desværre når vi ikke, at blive klar til udgivelse af bog nr. 4 i serien før messen. Men jeg håber at kunne præsentere forsiden og måske et lille sneak peek af historien.

 

Udgivelser
Ulfhedin-sagaen 1 – Heksens kald, DreamLitt 2018.
Ulfhedin-sagaen 2 – Varulvens forbandelse, DreamLitt 2018
Ulfhedin-sagaen 3 – Vampyrens pagt, DreamLitt 2018
Ulfhedin-sagaen – Mørkets yngel (novelle), DreamLitt 2018
Kommende udgivelser
Ulfhedin-sagaen 4 – Vølvens æt, Falkenborg 2021/22
Sara, Falkenborg 2021/22
Følg forfatteren
Og forlaget