Monica Lylloff

På min stand kan du høre om livet som mor til tre børn med hver deres handicap og høre, hvorfor jeg har stiftet borgerbevægelsen #enmillionstemmer, der kæmper for bedre vilkår for mennesker med handicap. Og så kan du selvfølgelig købe min bog SEJE MOR til en god pris.
Om forfatteren

(Fra Fredensborg)

 

I 2007 slog livet en kolbøtte for min familie, da vores tvillinger blev født 11 uger for tidligt. Det blev starten på et liv som pårørende til tre børn med hver deres diagnose og en hverdag med hospitaler, hjælpemidler, specialskoler mv.

I 2019 udgav jeg selv min bog SEJE MOR, da jeg mente, der var behov for et hudløst ærligt indblik i livet som familie med særlige behov og samtidig et opråb til systemet.

Kort tid efter udgivelsen af min bog, tog jeg initiativ til græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer, som er en bevægelse, der arbejder for retssikkerhed på handicapområdet over hele landet på tværs af diagnoser. Bevægelsen har formået at få sat handicapområdet på den politiske dagsorden.

 

Jeg holder foredrag rundt om i landet om min personlige historie, hvor jeg bl.a. fortæller om mødet med et system, som jeg troede var skabt til at hjælpe men som i stedet viste sig at være en labyrint.

Der er hårdt brug for landspolitiske ændringer, der kan forbedre vilkårene for landets seje familier.

 

Udgivelser

Seje mor, 2019

 

Følg forfatteren