Susanne Lykke

På min stand kan du bl.a. finde den spritnye krimi, Den franske dukke, som jeg har glædet mig til at præsentere. Og i anledning af at ’Mærket - af psykopatens spind’ fylder 5 år, kan du også finde en flot ny 2. udgave af bogen. Alle tidligere udgivelser er med til bogfest-pris. Kom og få en snak om nye og gamle bøger.
Om forfatteren

(Fra Egedal)

 

Jeg har haft akupunkturklinik i Ølstykke fra 1999-2014. Men herefter har mit liv drejet sig om bøger. Jeg er grundig med min research og hver bog er et stort projekt. Bøgerne har et professionelt team bag sig og jeg elsker at deltage i processen fra start til slut. Beslutninger tages bag hver bog og der involveres mange mennesker. F.eks. er ’Den franske dukkes’ forside illustreret af en lokal kunstner og tilblivelsen af ungdomsromanen ’Kys og kaos’, hvor jeg fik gode råd af børn undervejs og hvor forsiden er tegnet af en ung lovende kunstner. Bogen ligger nu som klassesæt på alle skolerne i Egedal. Det er da sjovt! Min lyst til at prøve nyt, afspejler sig i de forskellige genrer jeg skriver i. Privat bor jeg i en sammenbragt familie med min mand og to af vores fire voksne børn (17-30 år).

 

Udgivelser

Mærket – af psykopatens spind, 2016 (2. udgave 2021)
Pige på mission, 2019

I hver sin retning, medforfatter 2019
Kys og kaos, 2020

Nedstigning, 2020

E-bog og lydbog – lær at udgive digitalt, 2021

Den franske dukke, 2021

 

Følg forfatteren