Gitte Frank (59A)
Mit navn er
Gitte Frank, og sammen med min skrivepartner, Lone Glad, står jeg bag den
populære krimiserie om Astrid Pelt og Lotte Andersen – to veninder med flair
for at opklare forbrydelser, tør humor og en stor forkærlighed for Pepsi Max.
Serien kombinerer klassisk krimispænding med varme, glimt i øjet og
genkendelige hverdagsmennesker.
Jeg er
uddannet folkeskolelærer og har altid haft en kærlighed til at skrive. I de
senere år har jeg for alvor kastet mig over forfatterskabet, og det har været
en stor glæde at få mine historier ud at leve.
Vi
debuterede i 2023 med SØG OG DU SKAL FINDE, efterfulgt af ILD
I GAMLE HUSE (2024) og SANDHEDENS PRIS (2025).
I 2024 kastede jeg mig også over ungdomsgenren med EN ANDEN VERDEN –
Jerngrebet, en dystopisk fortælling om mod, frihed og valg i en
alternativ virkelighed. Bogen er første bind i en planlagt serie med den
overordnede titel EN ANDEN VERDEN. Første bog udkommer i efteråret 2025.
Vi håber, du
kigger forbi vores stand til en snak – vi elsker at tale om cozy crime,
skriveglæde og gode historier! Og hvis du har lyst, er du velkommen til at tage
et af vores flotte bogkort med dig hjem.
Du finder os
på stand 59a og 59b i kantinen.
Facebook: www.facebook.com/frank.og.glad
Instagram: https://www.instagram.com/frank_og_glad/






