Heidi Vogn (09A)
Hun vidste godt, hvad hun burde gøre.
Tage sig sammen. Tage på arbejde. Holde ud.
Så det gjorde hun.
Lige indtil hun ikke kunne mere.
Den erfaring er kernen i debutromanen ”Jeg burde tage mig sammen,” hvor forfatteren skriver sig helt ind i det sted, hvor et menneske bryder sammen, mens hun forsøger at leve op til kravene omkring sig.
I romanen følger man Charlotte, der langsomt mister grebet om sit arbejde og dermed også om sig selv. Arbejdet er hendes identitet, og da det begynder at smuldre, står hun tilbage med følelsen af at være ingenting. Hvis hun ikke længere er den, der kan klare alt, hvem er hun så?
Oplevelsen af skam, af at miste fodfæstet og ikke længere at kunne kende sig selv, kommer fra et virkeligt sted. Romanen er ikke en selvbiografi, men bygger på egne oplevelser, følelser og erfaringer fra et psykisk sammenbrud – og tiden før og efter.
