Mikkel Stolt (62)
MIKKEL STOLT, f. 1965, tekst-,
film- og billedmager, bosiddende på Hornsherred med en dyrlæge, en kat og en
hest.
Jeg lavede i mange år tv, kort-
og dokumentarfilm, men fra 2015 – hvor min debutroman udkom – har jeg primært
arbejdet som forfatter. Jeg skriver både non-fiction, romaner og essays, og til
daglig er jeg filmredaktør og kritiker hos internetmagasinet POV International.
Til Egedal Bogfest har jeg mine
seneste to romaner med, nemlig det psykologiske voksenunderholdningsdrama, Kreperlige
Krapyl (WGPress, 2024), som er en slags
Murakami-møder-Morten-Korch, og den hyggelige ungdoms-røverroman, Pendulet
i Portugal (Forlaget Brændpunkt, 2024), der
kombinerer en dokumentarisk, historisk baggrund med spænding, spioner, humor og
lidt romantik.
Jeg har muligvis også nogle af
de sidste og dermed sjældne eksemplarer af min debutroman med: auto-faktionen Bacon
i Bagagen (Forlaget Fenris Film, 2015), som
Lindhardt & Ringhof for nylig har genudgivet som både e- og lydbog.
På det seneste har jeg også
arbejdet med fotokunst - nærmere betegnet fugle fotograferet ved hjælp af
teleskop og telefon – og jeg havde to billeder med på den censurerede
udstilling Fugleliv på Selsø Slot i maj 2025. De forskellige motiver kan
bestilles under bogfesten og ses på min hjemmeside.






