Stine Helth (50)
Kom forbi min stand på Egedal Bogfest, få en snak om bøger, skrivning, krimigenren og hvad I ellers kunne have lyst til at spørge om. Hvem ved, måske har jeg også nået at lave en lille krimigåde, I kan gå og hygge jer med at løse.
Til hverdag er jeg gymnasielærer i fagene engelsk og religion, og netop kærligheden til engelsk litteratur og kultur inspirerer mit forfatterskab. Når jeg læser for min egen fornøjelses skyld, er det netop den klassiske, engelske hyggekrimi, der fylder mest. Min skrivning er en måde at skabe dybde, ro og livsrum midt i travlheden, og jeg håber, at mine romaner på samme måde kan blive en underholdende oase for læseren.
Følg mig her på facebook: https://www.facebook.com/stinehelthforfatterside






