Ulla Schejbel Nielsen (20)
Ulla Schejbel Nielsen er forfatter til serien om Felven og syvsoveren.
Felvens bedste ven er en lille syvsover. Sammen gør de alt, hvad de kan, for at hjælpe både elvere og feer. Det kan godt være både svært og farligt, men heldigvis er syvsoveren klog … den falder bare så tit i søvn. Serien er til de 5-9 årige og bøgerne kan både læses hver for sig og i forlængelse af hinanden.
Der vil være en sjov aktivitet for børn med mulighed for at vinde præmier på standen. Du finder også ekstra gode priser på både børnebøger og sanghæfter.
Ud over bøgerne om Felven og syvsoveren har Ulla skrevet tekst og musik til en lang række børnesange. Hun tager gerne på besøg på skoler og i klubber med foredrag, undervisning eller workshops. Ulla Schejbel Nielsen er uddannet folkeskolelærer og cand.comm.
Medlem af Dansk Forfatterforening.






