Ulrik Lauritzen (51)
Ulrik udgav sidste år sin fjerde bog. Med den markeres starten på en ny krimiserie, der følger et team fra afdeling for personfarlig kriminalitet. I Ariadnes Tråd er drabsefterforsker Thomas Natlands privatliv præget af datterens indlæggelse på psykiatrisk afdeling efter en brutal hændelse, der har splittet familien. Et drab på en nedbrændt ejendom ikke langt fra afdelingen tvinger Thomas til at forlade datteren og rejse til England for at undersøge en gammel sag. Skæbnen vil, at sagen er uløseligt knyttet til et psykiatrisk eksperiment kendt som Villa 21. Et eksperiment, der endte i tragedie.
Seriens efterforskningsspor finder ondskaben under stilhedens overflade i de små samfund og afdækker dybe følelser af vrede, afmagt og hævnlyst. I løbet af serien vil sejre og nederlag sætte spor i teamets adfærd og tankeliv, og læsere vil opleve karakterernes liv ændre sig.
Forfatterskabet henvender sig bredt til krimilæsere, der elsker forfattere som Elly Griffiths, Ann Cleeves og Val McDermid. Bøger, der tør dykke ned i karaktererne og udforske deres skyldplagede indre, og undersøge dilemmaer, der gør deres liv vanskeligt. Det er karakterernes indre nødvendighed for at bekæmpe modstanden, der driver fortællingerne.
Ulriks skønlitterære karriere startede i 2021 med udgivelse af første del af en krimitrilogi i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Flod var indstillet til Bogforums debutantpris samme år.
Ariadnes Tråd (2025)
Dødsstriben (2023)
Dæmon (2022)
Flod (2021)
Alle udgivet af Forlagene Brændpunkt og Lind & Co.
Instagram @forfatterUlrikLauritzen
Facebook @forfatterUlrikLauritzen






